Vi har alle prøvet det: En dag, hvor alt bare føles tungt, og humøret er lavt. Måske er du træt, presset eller bare i dårligt humør – og allerede næste dag er du dig selv igen. Men hvordan ved du, om det blot er en dårlig dag, eller om der er tale om noget mere alvorligt? Hvornår går almindelige op- og nedture over i egentlig mistrivsel?

At kunne skelne mellem kortvarige udfordringer og længerevarende mistrivsel kan være svært, men det er en vigtig evne – både for dig selv og dem omkring dig. I denne artikel guider vi dig til at forstå forskellen, genkende de typiske tegn på mistrivsel og giver dig redskaber til at handle, hvis du eller nogen, du kender, har brug for hjælp.

Hvad er forskellen på mistrivsel og en dårlig dag?

Det er helt normalt at have dage, hvor humøret er lavt, eller hvor alting føles lidt tungere end sædvanligt. Sådanne dage kaldes ofte for “dårlige dage” og kan skyldes alt fra manglende søvn, travlhed eller små skænderier til udfordringer på arbejdet eller i skolen.

Disse følelser er som regel midlertidige og går over igen, ofte når situationen ændrer sig, eller når man får talt ud med nogen.

Mistrivsel adskiller sig fra en dårlig dag ved at være mere vedvarende og gennemgribende. Når man mistrives, oplever man ofte, at de negative tanker og følelser ikke forsvinder, selv når man forsøger at gøre noget godt for sig selv eller får støtte fra andre.

Mistrivsel kan påvirke flere områder af ens liv over længere tid og kan eksempelvis vise sig som gennemgående tristhed, manglende energi, søvnproblemer eller en følelse af håbløshed. Hvor en dårlig dag er forbigående, er mistrivsel et signal om, at der er brug for ekstra opmærksomhed og måske hjælp.

Typiske tegn på længerevarende mistrivsel

Længerevarende mistrivsel viser sig ofte gennem mere vedvarende og gennemgribende forandringer i humør, adfærd og energi end dem, vi oplever på en enkelt dårlig dag. Typiske tegn kan være, at man over længere tid føler sig trist, irritabel eller modløs, eller at man mister interessen for aktiviteter, man tidligere har været glad for.

Mange oplever også søvnproblemer, enten i form af søvnløshed eller behov for at sove meget mere end normalt. Derudover kan man have svært ved at koncentrere sig, føle sig konstant træt eller opleve ændringer i appetit.

Sociale relationer kan også blive påvirket, fordi man måske trækker sig fra venner og familie eller mister lysten til samvær. Det er vigtigt at være opmærksom på, om disse tegn varer ved i flere uger eller måneder, da det kan være et signal om, at der er tale om mere end blot en midlertidig nedtur.

Når hverdagsudfordringer bliver til et mønster

Små udfordringer og dårlige dage er en naturlig del af livet, men når de begynder at gentage sig og bliver til et fast mønster, kan det være et tegn på, at der er noget mere på spil. Det kan for eksempel være, at man ofte føler sig trist, urolig eller mangler energi i længere perioder – ikke bare en enkelt dag, men uge efter uge.

Måske bliver det sværere at finde glæde i ting, man tidligere har holdt af, eller man trækker sig fra sociale sammenhænge og undgår aktiviteter, der før gav mening.

Når disse udfordringer ikke bare forsvinder igen, men i stedet bliver en del af ens dagligdag, kan det udvikle sig til mistrivsel. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, om de små bump på vejen er blevet til en vane, der påvirker ens trivsel og livskvalitet over tid.

Læs om Sådan spotter du mistrivsel hos dit barn på https://nsj-friskole.dk/.

Sådan hjælper du dig selv eller andre videre

Første skridt til at hjælpe dig selv eller andre videre er at anerkende, at mistrivsel ikke forsvinder af sig selv, og at det er helt normalt at bede om hjælp. Hvis du selv oplever længerevarende tristhed, uro eller manglende energi, kan det være hjælpsomt at dele dine tanker med en ven, et familiemedlem eller en kollega, du har tillid til.

Ofte kan det at sætte ord på følelserne gøre dem mere håndterbare.

Hvis det er en anden, du er bekymret for, så prøv at tage en åben og omsorgsfuld snak, hvor du lytter uden at dømme eller komme med hurtige løsninger.

Nogle gange er det vigtigste, man kan gøre, blot at vise, at man er der og er villig til at lytte. Hvis mistrivslen fortsætter, kan det være en god idé at opsøge professionel hjælp, for eksempel gennem egen læge, en rådgivningstjeneste eller en psykolog. Husk, at det kræver mod at række ud, men det er ofte første skridt mod at få det bedre.